Vaskeplads
Vejle Erhvervshavn råder over en vaskeplads i Sjællandsgade.
VEJLEDNING FOR BÅDPLEJE OG ADFÆRD
Vejle Erhvervshavn – Miljøregler, adgang og kajanvendelse
FORMÅL OG BAGGRUND
For at beskytte Vejle Fjord og det omkringliggende havmiljø mod forurening fra tungmetaller, kemikalier og affald fra bådpleje, skal alle aktiviteter på havnen udføres miljøansvarligt og i henhold til gældende regler. Bådejere har et lovbestemt ansvar for at undgå forurening, og havnen har pligt til at sikre, at reglerne overholdes.
Denne vejledning samler de vigtigste krav og retningslinjer for miljøansvarlig bundvask, korrekt affaldshåndtering, adgang til ISPS-sikrede områder og brug af kajarealer.
MILJØANSVARLIG BÅDPLEJE
- Godkendt vaskeplads
Bundvask, slibning og maling må kun udføres på havnens godkendte vaskeplads. Det er forbudt at udføre disse aktiviteter andre steder på havneområdet. - Opsamling af affald
Slibestøv, malingsrester og afskrab skal opsamles omhyggeligt. Miljøstøvsuger med filter skal anvendes ved slibning. - Affaldssortering
Kemikalier, malingsrester, brugte klude og spildolie skal bortskaffes i korrekt mærkede containere på miljøstationen. - Følg havnens anvisninger
Brug af vaskeanlæg, affaldssortering og booking af udstyr skal ske i henhold til havnens instruktioner. - Højtryksrensning – særlige regler
Højtryksrensning af bådbunden må kun finde sted på den godkendte vaskeplads og kun med rent vand – uden brug af kemikalier eller sæbe. Det er forbudt at højtryksrense på kajområdet eller andre ikke-godkendte steder. - Miljøregler på kajen
Bådsvask på kajområdet er strengt forbudt. Urenset spildevand må ikke udledes i havnen, og begroninger, muslinger mv. må ikke smides tilbage i vandet. Mekanisk fjernelse af bundmaling eller gelcoat må kun ske efter aftale og skal opsamles til destruktion. - Motorkonservering og væsker
Tømning af sump og konservering må ikke ske på kajen. Alle væsker skal opsamles og bortskaffes korrekt.
ADGANG OG SIKKERHED – ISPS-OMRÅDE
- ISPS-sikret område
Bådoptagning foregår på et ISPS-sikret område med særlige adgangsregler. Kun registrerede personer med lovligt ærinde må opholde sig der. - Adgangsbegrænsning
Vejle Cargo Center har tre personer med adgang – det er alene disse, der må befinde sig på området. - Bådejere
Skal straks ledsages ud af porten, når de træder ind på kajen.
KAJANVENDELSE OG BETALING
- Kajplads og betaling
Både, der ligger til langs kajen i længere tid, skal betale kajleje i henhold til takstbladet på havnens hjemmeside. Ankomster skal anmeldes på forhånd med bådnavn og ejeroplysninger. - Private biler
Det er ikke tilladt at køre ind eller parkere på kajområdet. - Arealanvendelse
Ønsker om brug af større kajareal eller midlertidig parkering (f.eks. Kajkanten, Tulipgrunden, Sjællandsgade) skal aftales med havnekontoret på forhånd.
KONTAKT
Ved spørgsmål, booking af udstyr eller godkendelse af projekter, kontakt venligst havnekontoret på vejleport@vejleport.dk eller telefon 75 820466 .
Se priser her


