Ferskvandspriser

Ferskvand pr m3:     41,80
Tilkobling:               343,54

Modtagelsesordninger for affald fra skibe

Ved bestilling af afhentning af alle former for affald skal udfyldes en anmeldelsesformular, og denne skal fremsendes pr. fax til Vejle Havn.

Anmeldelsesformularen kan downloades ved at klikke her.


Modtagelse af olie-affald

Ifølge bekendtgørelse nr. 1003 af 10/12 2002 skal havnen vederlagsfrit, for skibe der betaler skibsafgift, modtage rester og blandinger af olie. Ifølge bekendtgørelse §4, stk. 2 kan havnen kræve 24 timers varsel for modtagelse, og i samme bekendtgørelse §4, stk 1 anføres at havnen skal modtage sådant olieaffald.

I §6 anføres, at anlæg i land skal omfatte koblingsled af bestemte dimensioner.

Afleveringsmængden skal være rimelig henset til skibets størrelse og fartområde, og havnen kan kræve et varsel på 24 timer. Aflevering kan foregå uanset tidspunktet, uden udgift for skibe, der betaler skibsafgift.

På baggrund af bekendtgørelsen skal Vejle Havn bemærke at:

  1. For aflevering af olieaffald skal gives et varsel på 24 timer, dog som minimum 8 timer, (se nedenfor under 4) forudsat at varslet gives indefor normal arbejdstid.
  2. Afleveringsmængden vil være 1 m3; - afgiftsfri.
  3. Olieaffald leveres til modtageranlægget, d.v.s. at skibet skal have nødvendig pumpekapacitet.
  4. For aflevering af mængde af over 1 m3, eller med kortere varsel end 24 timer, eller hvor skibet ikke har pumpekapacitet eller ikke kan levere til skibets ræling, kan havnen arrangere modtagelse, men de hermed forbundne udgifter vil blive pålagt skibet efter regning.


Farlige stoffer

  1. Rester af farlige stoffer modtages efter særlig aftale med havnekontoret.
  2. Virksomheder, der afskiber eller modtager skadelige flydende stoffer i bulk, og virksomheder der reparerer skibe, er pligtige til at modtage ballast- og tankskyllevæske, som indeholder disse stoffer, og må derfor selv foranledige og bekoste aflevering til et af myndighederne godkendt modtageanlæg.
  3. Virksomheder, der afskiber eller modtager skadelige stoffer (IMDG) og virksomheder der reparerer skibe, må selv foranledige og bekoste aflevering til et af myndighederne godkendt modtageanlæ.


Modtagelse af andet affald

Affald (kabysaffald m.v.) fra skibe der har betalt skibsafgift, modtages af Vejle Havn inden for almindelig arbejdstid.

Når et skib ønsker at aflevere affald, skal skibsføreren, inden for almindelig arbejdstid, rette henvendelse til havnekontoret og angive mængde og art af affaldet.

Skibets besætning anbringer derefter den angivne mængde i den, af havneservicefolkene medbragte affalsbeholder.

Der opstilles ikke affaldsbeholdere ved skibet.

Affald kan også afhentes uden for almindelig arbejdstid, men da betales i.h.t. reglerne for udkald og overtid.

Der må ikke henstilles affald på kajen.

Vejle Havn · Sydkajen 16 · 7100 Vejle · Tlf (+45) 7582 0466